Med 0-0 hjemme mod FC København beviste Esbjerg atter, at holdet skal tages seriøst i toppen af SAS Ligaen, men det er ikke ensbetydende med, at EfB-manager Ove Pedersen får en pose penge til vinter-indkøb, der kan supplere en på nogle punkter smal Esbjerg-trup.
- Det kommer kun på tale at købe spillere, hvis vi sælger andre spillere. Jeg regner ikke med, at vi skal ud og handle. Vi bliver nødt til at kigge på tallene. De fortæller, at vi på grund af det nye stadion er inde i en opbygningsfase, siger Ove Pedersen, der er klar over, at den nuværende Esbjerg-trup ikke har samme bredde som andre tophold.
- På enkelte positioner er vi meget sårbare over for skader og karantæner. Hvis vi skal opbygge en større bredde, skal det ske via udvikling af egne talenter, fastslår EfB-manageren, der ikke havde noget at udsætte på indsatsen mod FC København.
- Spillerne skal ikke klandres for manglen på poleret fodbold. Det eneste lille minus er to store chancer til FC København, men det er også alt, der er at udsætte på vores præstation, siger han.
Med det ene point kommer Esbjerg op på siden af OB, der kan genindtage førstepladsen med point i rundens sidste kamp mod AaB.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned