Otte danske spillere går ind til onsdagens landskamp mod Ungarn med et gult kort, og en advarsel mod ungarerne havde under normale omstændigheder udløst en karantæne i den første kamp under VM. Men mandag fik kontorchef Steen Dahrup fra Dansk Boldspil-Union telefonisk kontakt med det internationale fodboldforbund Fifa, som bekræfter, at det ikke bliver tilfældet denne gang.
- Det er godt nok heldigt, at DBU har gode kontakter i Fifa, for denne viden giver os klart bedre betingelser i vores overvejelser omkring de spillere, vi sender på banen på onsdag, og de opgaver vi tildeler dem. Det er almindelig sund fornuft, at vi har denne information før den afsluttende kamp, siger landstræner Morten Olsen i en pressemeddelelse.
Reglen om karantæne vil dog fortsat gælde, hvis en spiller får to gule kort eller et rødt i kampen mod Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker