Christian Eriksen agter at tage de kommende tre dage med landsholdet som en oplevelse, efter at den 18-årige offensivspiller er udtaget til onsdagens landskamp mod Østrig.
- Jeg skal bare være med og tage det som en oplevelse, siger Christian Eriksen, efter at han er trådt ud på Ernst Happel Stadion i Wien for at deltage i sin første træning med A-landsholdet.
Landstræner Morten Olsen opfordrer ligeledes den 18-årige Ajax Amsterdam-spiller til at nyde oplevelsen efter to hektiske måneder siden debuten for den hollandske storklub.
- Han skal bare nyde det. Man skal ikke brænde ham af med det samme. Lad os tage et skridt ad gangen, lyder opfordringen fra landstræneren.
Olsen udtog ikke Eriksen til den oprindelige trup, men ændrede mening, da han så den unge spiller optræde for Ajax mod Juventus i Europa League.
- Det er noget andet at spille mod Juventus og gøre det fint end at spille mod Vitesse og Walwijk i den hollandske liga. Den viden havde vi ikke, da jeg udtog truppen, siger Morten Olsen.
Om det bliver til en VM-plads vil tiden vise. Eriksen tillader kun sig selv at drømme om det.
- Der er stadig nogle måneder til, så nu må vi se, hvordan det går. Det vil være dejligt at spille en slutrunde, når man er 18 år, men jeg tænker ikke så meget over det. Jeg drømmer om det, siger Christian Eriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker