(ingen overskrift)
Lørdagens gæster fra Værløse smed en sikker sejr sidste weekend
Selvtilliden har det godt i Døllefjelde-Musse efter fire sejre på rad og række og en placering som nummer fem i Danmarksserien.
Modsat må det forholde sig hos dagens gæster fra Værløse. De er nedrykkere fra 2. division øst, men har ikke fået den bedste start på sæsonen. Og hvad værre er, så smed de sidste weekend en sikker 4-1-føring over styr i de sidste 20 minutter. Det blev 5-5 mod Herfølge.
Døllefjelde-træner Thomas Bundgård håber, at netop selvtilliden kan spille en afgørende rolle i dagens opgør.
- Det har jo vist sig at være en række med et meget bredt midterfelt og mange lige kampe, der afgøres af små ting, siger Bundgård.
Han har noteret sig, at Værløse har en lidt tung bagkæde. Den skal naturligvis udfordres af den dygtige fløjspiller Rasmus D. Christensen, der har været veloplagt i ugevis.
- Vi begynder kampen med samme udgangspunkt som altid. Så må vi se i løbet af de første ti minutter, om der er basis for at gå højere op og prøve på at erobre bolden tidligere, siger Thomas Bundgård.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker