(ingen overskrift)
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Håndboldfeberen raser i Nykøbing, hvor byens flagskib - NFH’s 1. divisionshold - er et mulehår fra oprykning til Håndboldligaen. Tre spillerunder eksisterer - og NFH mangler fire point.
Oprykningen kan blive sikret i den næstsidste kamp torsdag 7. marts i udekampen mod Roskilde - og interessen for at se NFH spille sig i ligaen mod Roskilde er stor.
Det har man kunnet notere i Roskilde Håndbold, som har fået mange forespørgsler fra Nykøbing om billetter til kampen, som oprindelig skulle afvikles i Roskilde-Hallerne.
Men da Roskilde-Hallerne er optaget, er kampen blevet flyttet til Vindinge-Hallen, hvor der blot er plads til 150 tilskuere. Af disse havde Roskildes sponsorer sat sig på de 50 pladser. De øvrige 100 billetter havde NFH-direktør Søren Jakobsen forudbestilt.
Med andre ord: Der var således udsolgt halvanden uge, før kampen skulle spilles!
Den enorme interesse for kampen har fået Roskilde Håndbold til at flytte kampen til Næstved-Hallen, der har plads til 1200 tilskuere - 700 siddepladser og 500 ståpladser.
NFH-direktør Søren Jakobsen glæder sig over Roskildes velvilje, således at alle NFH-tilhængere får mulighed for at se NFH spille sig i Håndboldligaen.
- Jeg tror, at mindst 500 NFH-supportere tager med til Næstved for at heppe på vore piger, siger Søren Jakobsen.
For at give spillerne optimal opbakning i oprykningsbraget har NFH valgt at sende busser til Næstved.
- Der bliver bustransport fra Cementen i Nykøbing klokken 18 for kun en halvtredser. Dertil kommer entrébilletten, siger Søren Jakobsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde