(ingen overskrift)

I første omgang valgte sekretariatet i Lolland-Falster Boldspil-Union, LFBU, blot at uddele én spilledags karantæne til Maribo Boldklubs anfører David Lollike, der brugte det racistiske udtryk over for dommer Shpend Shala i lørdagens LF-seriekamp mod Horslunde.

Men sagen stopper ikke her, idet turneringsudvalget har valgt at rejse sagen på eget initiativ, efter formanden Thomas Bonde Jensen midt på ugen blev bekendtgjort med indholdet i dommer Shpend Shalas indberetning.
 
Episoden på Maribo Boldklubs baner fandt sted få minutter ind i anden halvleg, hvor dommer Shpend Shala uddelte et gult kort og dermed ti minutter udvisning til Maribo-kaptajnen.
Det fik en vred David Lollikke til at reagere, da han satte sig på bænken med ordet “perker”.
Dommeren hørte ikke ordet, men det gjorde hans assistent på linjen, og så blev det gule kort vekslet med et direkte rødt kort.
Bagefter beklagede David Lollike episoden og undskyldte også over for Shpend Shala.

- Det er en skærpende omstændighed, at han bruger et racistisk sprogbrug over for dommer med en anden etnisk herkomst, siger Thomas Bonde Jensen.
- Der er nogle retningslinjer i forhold til DBU’s værdiggrundlag, som vi er nødt til at forholde os til i denne sag, siger Thomas Bonde Jensen.
- Vi håber at kunne afsige en karantænedom allerede i denne uge, men ellers har vi jo reelt til næste uge, idet han jo under alle omstændigheder har karantæne i denne weekend, siger Thomas Bonde Jensen.
 
Folketidende har talt med David Lollike, men bortset fra et bekræfte det anvendte udtryk ønsker han ikke at udtale sig i sagen.
Foto: David Lollike med anførerbind. Foto: Per Houby

David Lollikes racistiske udtryk kan koste lang karantæne. Det er dog endnu ikke afgjort.

Offentliggjort Sidst opdateret