Ingen revanche til NFH
Johanna Westberg blev topscorer for NFH med syv mål mod Györ i Champions League-opgøret i Arena Næstved. Foto: Per Rasmussen, Polfoto
Per Rasmussen, Polfoto
Det danske mesterhold spillede en forfærdelig første halvleg og tabte 24-32 til det ungarske storhold Györ, der førte 17-10 ved halvtid.
NFH-træner Jakob Larsen havde store forhåbninger om at skabe en stor overraskelse i lørdagens Champions League-opgør mod Györ, men de blev hurtigt punkteret efter en første halvleg, hvor falstringerne lavede alt for mange tekniske fejl.
Det blev ubønhørligt straffet af gruppens førerhold og forsvarende Champions League-mestre, der scorede seks af 17 mål på kontrastød efter NFH-fejl. Samtidig havde hjemmeholdet umådelig svært ved at passere Györs norske keeper Kari Grimsbø.
Kampen var reelt afgjort ved halvtid, hvorefter Györ tog det mere roligt i de sidste 30 minutter, hvor NFH fik mere plads men ikke kunne skabe spænding om udfaldet.
NFH mangler nu kun at møde FC Midtjylland på udebane på lørdag i et opgør, der afgør, hvilket af de to danske hold der kvalificerer sig til kvartfinalerne.
Johanna Westberg blev topscorer for NFH med syv mål.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker