Selv om han søndag kunne fejre sin første sejr på European Tour i fire år, så lod danske Thomas Bjørn ikke fødderne miste jordforbindelsen efter triumfen ved Estoril Open de Portugal.
Sejren, der er danskerens 10. på European Tour i karrieren, åbner således ikke for drømme om at komme med på Europas Ryder Cup-hold til efteråret.
39-årige Thomas Bjørn, der i lang tid har kæmpet med at finde et ordentligt niveau i sit spil, kigger kun på sig selv.
- Jeg er langt ude af Ryder Cup-billedet lige nu, men man ved selvfølgelig aldrig, hvis jeg kan spille sådan her resten af sæsonen. Men i øjeblikket er jeg langt fra mellem de 12 bedste spillere i Europa, så lige nu handler det for mig om kun at kigge på Thomas Bjørn, og ikke så meget andet, siger Thomas Bjørn i et interview med Viasat Golf.
Danskeren har gået stærkt i alle fire runder i det portugisiske, men let var det på ingen måde.
- Det var en hård dag med megen blæst, men jeg vidste, at hvis jeg kunne skyde en runde i 60'erne, så ville jeg være svær at nå. Det så egentlig svært ud undervejs, men 14. og 15. hul ændrede slagets gang. Jeg håbede bare, at jeg kunne undgå at lave fejl, og det lykkedes alt i alt meget godt, siger Thomas Bjørn.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker