Ingen sure miner hos tabende Blade Runner
Oscar Pistorius, også kendt som Blade Runner, løb sig torsdag aften til en skuffende fjerdeplads i 100 meter-finalen ved de paralympiske lege i London. Han måtte se den britiske teenager Jonnie Peacock suse af sted med guldet.
Men det var en fattet og smilende Oscar Pistorius, der efterfølgende gjorde status. han afslørede stor beundring for den vindende brite, der løb i tiden 10,90 sekunder.
- Det, vi har set i aften, er en fantastisk paralympisk sprinter. Det var en super præstation, siger Oscar Pistorius til Reuters.
- Jeg er utrolig glad på Jonnies vegne. Jeg er sikker på, at denne finale blive et minde for livet.
- 100 meteren er bare ikke min ting, og det her viser, hvor meget handicapsporten er vokset.
Pistorius kom til legene i London som forsvarende paralympisk mester i 100 meter, 200 meter og 400 meter.
Da det i søndags ikke lykkedes sydafrikaneren at forsvare sin titel i 200 meter, var han knap så stor i nederlagets stund.
Pistorius kritiserede længden på den vindende brasilianer Alan Oliveiras proteser.
Blade Runner måtte efterfølgende undskylde timingen i sit angreb efter heftig kritik fra flere sider.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker