Ingen af de 13 holdansvarlige, som B.T. har talt med, tror på et Tour de France uden dopingsager.
Årets Tour de France er blot få dage gammel, og endnu er ingen af rytterne blevet afsløret i en dopingkontrol. Men de deltagende hold levner ikke den statistik mange overlevelseschancer på vej mod Paris.
Ingen af de 13 mandskaber, der har svaret på B.T.'s spørgsmål om, hvor mange dopingsager de forventer i årets Tour de France, har nemlig svaret nul.
- Blodpasset gør det svært for snyderne at slippe væk. Vi fører krig mod doping, det er ikke en nem krig at vinde, men det går den rette vej. Jeg er ikke sikker på, at vi slipper helt i årets Tour, men det er ikke skidt, det er tegn på, at blodpasset virker, siger sportsdirektør Roberto Damiani til avisen, mens danske Brian Holm fra Columbia er mere bramfri:
- Mon ikke der er en enkelt idiot i feltet, som bliver taget med fingrene i kagedåsen?
Da avisen foretog en lignende rundspørge sidste år, svarede ni af 11 hold, at de ikke forventede nogen dopingsager.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker