Andreas Bube løb søndag op til sit allerbedste, men formåede ikke at kvalificere sig til finalen i 800-meter-løb ved atletik-VM i Sydkorea.
Den 24-årige dansker satte personlig rekord i semifinalen med en tid på 1.45,48 minutter, men det rakte kun til en sjetteplads i det første af tre semifinaleheat.
Bube havde håbet på et mere taktisk heat, hvor der ville have været bedre mulighed for at udnytte hans acceleration på de sidste 100 meter.
Danskerens tid ville have kvalificeret ham til finalen i det andet semifinaleheat, hvor tempoet var noget langsommere. Her kunne amerikanske Nick Symmonds og russiske Juri Borzakovsky løbe sig i finalen i tiden 1.45,73 minutter.
Finalen i 800-meter-løb bliver afviklet på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker