Ingvartsen scorer og bliver skurk i Union Berlin-nederlag
Union Berlins Marcus Ingvartsen udlignede til 1-1, men brændte senere et straffespark i nederlaget til Augsburg. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Christof Stache/Ritzau Scanpix
Marcus Ingvartsen kom på måltavlen, men misbrugte også et straffespark, da Union Berlin tabte til Augsburg.
Den danske angriber Marcus Ingvartsen fik lidt af en hovedrolle, da hans klub, Union Berlin, lørdag tabte udekampen til Augsburg med 1-2 i Bundesligaen.
Ingvartsen på kom scoringstavlen med et flot mål, men misbrugte siden et straffespark.
Florian Niederlechner havde bragte Augsburg på 1-0 efter 16 minutter, men otte minutter senere udlignede den tidligere FC Nordsjælland-angriber.
Taiwo Awoniyi afleverede til Ingvartsen, der i en position lige uden for feltet tog et træk og sparkede bolden fladt ind ved modsatte stolpe. En flot afslutning.
Anden halvleg var knap nok gået i gang, før Florian Niederlechner igen bragte sit hold i spidsen, men igen fik Ingvartsen chancen for at udligne.
Union Berlin blev tildelt et straffespark efter ti minutter, og Ingvartsen fik ansvaret for at eksekvere det. Hans hårde skud var dog ikke synderligt velplaceret, og keeper Rafal Gikiewicz kunne redde.
Et kvarter senere blev Ingvartsen skiftet ud.
Opgøret kunne have været et møde på grønsværen mellem to tidligere FC Nordsjælland-profiler, men Augsburgs dansker, Mads Pedersen, tilbragte hele kampen på bænken.
Med nederlaget falder Union Berlin ned på ottendepladsen med 28 point for 18 kampe. Augsburg har 22 point på 11.-pladsen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker