Iniesta kæmpede med depression midt i Barcelona-succes
Andrés Iniesta skiftede i sommer fra FC Barcelona til japanske Vissel Kobe. Foto: Jiji Press/Ritzau Scanpix
Jiji Press/Ritzau Scanpix
Tomheden ramte midtbanespilleren i 2009, hvor FC Barcelona vandt Champions League og to titler i Spanien.
Den spanske fodboldstjerne Andrés Iniesta kæmpede med depression midt i sin storhedstid i FC Barcelona.
Det fortæller den 34-årige midtbanespiller i et interview med tv-stationen La Sexta.
Depressionen begyndte, efter at Barcelona med Iniesta på holdet i 2009 i samme sæson havde vundet den spanske liga, pokalturnering og Champions League.
- Jeg begyndte at få det skidt, det var underligt, og det er svært at forklare, siger Iniesta.
Trods succesen på fodboldbanen følte han en tomhed.
- Jeg ønskede altid, at det blev aften, så jeg kunne tage en pille og slappe af, fortæller han.
De depressive tanker blev flere, da anføreren for Barcelonas lokalrival Espanyol Daniel Jarque døde efter et hjerteanfald i august 2009. Espanyol-spilleren blev blot 26 år.
Dødsfaldet fik Iniesta til at søge lægehjælp i Barcelonas stab for at få styr på sine problemer.
- Jeg sagde til lægen, at jeg havde brug for hjælp, for jeg kunne ikke komme ud af situationen, fortæller han.
Andrés Iniesta stoppede i foråret i Barcelona efter næsten to årtier i klubben. Han skiftede bagefter til japanske Vissel Kobe.
Sommerens VM-slutrunde i Rusland satte samtidig et punktum for Iniestas landsholdskarriere for Spanien.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker