Andrés Iniesta fik æren af at blive matchvinder, da Spanien søndag aften for første gang vandt VM i fodbold.
Fire minutter før afslutningen af den forlængede spilletid sparkede FC Barcelona-spilleren 1-0-målet mod Holland i nettet til den store spanske forløsning.
- Sikke en glæde, især når man tænker på, hvordan vi vandt kampen, siger Andrés Iniesta.
- Ord kan ikke beskrive, hvordan jeg har det. Efter mit mål tænkte jeg på min familie og alle de mennesker, jeg elsker. Men sejren er frugterne af hårdt arbejde, siger den jublende spanier.
Kampen blev den VM-finale i historien, der har haft flest gule kort med i alt 14 af slagsen, hvoraf to af Hollands ni blev konverteret til et rødt kort til John Heitinga.
Det ødelægger dog ikke Iniestas glæde, at finalen spillemæssigt ikke levede op til forventningerne.
- Vi er verdensmestre, og det er utroligt, siger spanieren.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub