Inter bænker Eriksen mod Milan med både Kjær og Zlatan
Der forventes et udsolgt stadion i Milano, når Inter og AC Milan mødes i byens store lokalderby. Her ses fans ankomme til stadion. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Daniele Mascolo/Reuters
Der er en dansker med fra start, når Inter møder Milan. Det er Simon Kjær, mens Christian Eriksen starter ude.
Christian Eriksen starter på bænken for Inter, der møder AC Milan i den italienske Serie A i søndagens store lokalderby.
Hos Milan er den danske landsholdsspiller Simon Kjær og den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic derimod med fra start.
Hos Inter har cheftræner Antonio Conte placeret angriberen Alexis Sánchez ved siden af Romelu Lukaku helt i front.
På den centrale midtbane har Inters træner lidt overraskende ikke fundet plads til Eriksen, som ellers startede inde i den seneste ligakamp.
Eriksen skiftede i januar fra engelske Tottenham og har spillet to kampe for Inter. En i pokalen, hvor Eriksen kom ind fra bænken, samt den seneste ligakamp mod Udinese, hvor danskeren blev skiftet ud.
I stedet er Matías Vecino, Marcelo Brozovic og Nicolo Barella placeret som de tre spillere på Inters centrale midtbane.
Både Zlatan Ibrahimovic og Simon Kjær var ramt af sygdom i Milans seneste 1-1-ligakamp mod Verona, men den skandinaviske duo er med fra start søndag aften.
Ibrahimovic, der har spillet for både Inter og Milan tidligere i karrieren, spiller sit første Milano-derby siden sæsonen 2011-2012.
Inters startopstilling ser således ud (3-5-2):
Daniele Padelli; Diego Godín, Stefan de Vrij, Milan Skriniar; Antonio Candreva, Matías Vecino, Marcelo Brozovic, Nicolo Barella, Ashley Young; Romelu Lukaku, Alexis Sánchez.
Milans startopstilling ser således ud (4-4-1-1):
Gianluigi Donnarumma; Andrea Conti, Simon Kjær, Alessio Romagnoli, Theo Hernández; Samu Castillejo, Franck Kessie, Ismaël Bennacer, Ante Rebic; Hakan Çalhanoglu; Zlatan Ibrahimovic.
Milano-derbyet fløjtes i gang søndag klokken 20.45.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker