Champions League-finalen mod Bayern München kan blive Jose Mourinhos sidste i spidsen for Inters italienske mestre.
I hvert fald vil det ikke komme som nogen overraskelse for klubbens præsident, Massimo Moratti, hvis den portugisiske succestræner vælger at forlade klubben for at søge nye udfordringer.
- Det vil undre mig, hvis han bliver, siger Moratti ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.
Real Madrid har gennem længere tid spøgt som Mourinhos kommende klub. Så sent som i sidste uge udtalte den kontroversielle portugiser, at han på et tidspunkt ender i den ambitiøse kongeklub.
- Alt det, der skrives om, at jeg har én fod i Spanien og én fod i Milano, er usandt. Men det er sandt, at jeg skal træne Real Madrid. Jeg har trænet en storklub i England, jeg træner en storklub i Italien, og jeg kommer til at træne en storklub i Spanien, siger han.
Mourinho har trænet både portugisiske Porto, engelske Chelsea, italienske Inter. Og så måske Real Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde