Det var et mestermøde, men efter kampen har begge hold fortsat deres første sejr i årets Champions League-gruppespil til gode.
Det står klart, efter at de russiske mestre, Rubin Kazan, spillede 1-1 på hjemmebane mod mestrene fra Italien, Inter, i gruppe F. Dermed tjente Rubin Kazan sit første point i turneringen, mens Inter står noteret for to point i gruppen, der også tæller FC Barcelona og Dynamo Kiev.
Rubin Kazan kom foran, da Alejandro Dominguez tog en solotur og bankede bolden højt op i nettaget uden chance for Inter-målmanden Júlio César.
De italienske mestre fik dog udlignet senere i første halvleg, da Dejan Stankovic efter rædselsfuld opdækning af hjemmeholdet headede bolden ind i netmaskerne.
I anden halvleg blev Inter-angriberen Mario Balotelli udvist for sit andet gule kort, og Rubin Kazan var meget tæt på at sikre sig sejren, da anfører Sergei Semak ramte stolpen 10 minutter før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker