Det kan blive den helt store sæson for italienske Inter. Søndag slog holdet Lazio 2-0 på udebane og fører igen Serie A to point foran Roma.
I forvejen er Inter i finalen i Champions League og den italienske pokalturnering, så muligheden for at vinde The Treble lever fortsat i Milano-klubben.
Forsvarsspilleren Walter Samuel bragte på et hovedstød Inter foran lige før pausefløjtet, og Inter-træner José Mourinho spankulerede selvsikkert ned i omklædningsrummet.
Den brasilianske midtbanespiller Thiago Motta fordoblede på endnu et hovedstød sejrens størrelse i midten af anden halvleg. Dermed fik Motta lidt personlig oprejsning efter sit røde kort i Champions League-semifinalen mod Barcelona, som nær var ved at koste den samlede sejr.
Kuriøst nok jublede hjemmeholdets tilskuere mest ved Inters scoringer, fordi ingen tilhængere af Lazio ønsker, at mesterskabet går til ærkerivalerne Roma.
Lazio er fem point over nedrykningsstregen inden de to resterende spillerunder i den italienske Serie A.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker