Inter sejrer og giver comeback til 40-årig anfører
Livorno kunne ikke stille det store op, da Inter var værter i Milano. Inter vandt 2-0 over Livorno og er stadig inde i kampen om topplaceringerne i Serie A.
Med sejren har Inter på fjerdepladsen 25 point efter 12 kampe. Napoli fører rækken med 31 point, mens Napoli og Juventus har 28 point på anden- og tredjepladsen. De tre øverste hold har dog spillet en kamp færre.
Livornos målmand, Francesco Bardi, fumlede og lavede et selvmål efter en halv time, og det gav Inter en fortjent 1-0-føring.
I overtiden scorede japaneren Yuto Nagatomo et flot mål til 2-0, og så var den kamp endegyldigt lukket.
Kampens måske største højdepunkt kom dog efter 82 minutter.
Inters 40-årige argentinske midtbanespiller Javier Zanetti blev skiftet ind og gjorde comeback efter en længerevarende skadespause, og publikum på San Siro i Milano tog flot imod den tilbagevendte anfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker