Jose Mourinhos skifte fra italienske Inter til spanske Real Madrid er langt fra på plads. Det afslører Inters præsident Massimo Moratti.
For selvom Moratti har erkendt, at den portugisiske træner er fortid i klubben, så har han ikke tænkt sig at slippe sin guldfugl uden forhandlinger og en stor pose penge.
- Hvad mener du med, at aftalen er på plads? Den er det modsatte. Vi er ikke engang begyndt endnu, siger Moratti.
Angiveligt forlanger han 16 millioner euro (cirka 120 millioner kroner) for at slippe Mourinho, der er bundet af en kontrakt til 2012.
Han forventer hårde forhandlinger og regner ikke med, at en aftale falder på plads allerede onsdag.
- Nej, det vil tage et stykke tid, siger han.
Massimo Moratti slår fast, at han har været glad for at have Mourinho som træner, selvom portugiseren forlader klubben før tid.
- Han opnåede alt det, han kunne opnå. Det irriterende bliver nu at finde en ny træner, siger Moratti.
Han slår fast, at han endnu ikke har nogle navne i spil som erstatning for Mourinho.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned