Inter spænder ben for Roma i Serie A
Uden at spille kom Juventus tættere på at vinde det italienske mesterskab. Lørdag aften spillede AS Roma 0-0 hjemme mod Inter i en kedelig og chancefattig topkamp.
Det uafgjorte resultat betyder, at Juventus nu er otte point foran Roma i Serie A, hvor der er spillet 25 kampe af sæsonen.
Roma har længe været det eneste hold, som har magtet at true Juventus, men med lørdagens pointdeling er spændingen ved at forsvinde.
Hjemmeholdets fans i Rom var da heller ikke helt tilfredse med resultatet, hvis man skal tolke på den spredte piften, da slutfløjtet lød.
Juventus skal søndag på udebane møde kriseramte AC Milan, og romerne må nu håbe på, at Torino-klubben dummer sig i den kamp.
Juventus har lige nu - og inden søndagens opgør i Milano - 66 point efter 25 kampe. Roma har 58 point efter 25 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned