Mandag aften har ledelsen i den italienske storklub nemlig valgt at fyre den erfarne træner, efter at resultaterne i de seneste måneder har taget en helt forkert drejning.
Ranieris trænersæde bliver overtaget af ungdomstræneren, Andrea Stramaccioni, som stod i spidsen for klubbens U-19-hold, der så sent som søndag vandt NextGen-turneringen med en finalesejr over Ajax.
Claudio Ranieri, der har en fortid i adskillige store klubber som Juventus, Roma, Valencia og Chelsea, nåede dermed kun en halv sæson i Milano-klubben, efter at han overtog tøjlerne fra Gian Piero Gasparrini blot få kampe inde i sæsonen.
- Vi takker Claudio Ranieri og hans stab for deres professionalisme og engagement i de seneste måneder, lyder afskedshilsnen på klubbens hjemmeside.
Det så ellers ud som om, den nu afsatte træner havde fået Inter på ret kurs, da holdet vandt syv sejre på stribe hen over nytår, men siden er det gået helt galt.
Det seneste 10 kampe er kun resulteret i én sejr, og Champions League-vinderne fra 2010 frister en tilværelse på Serie A's ottendeplads, langt fra de europæiske pladser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned