Inter tæmmer Benfica og nærmer sig CL-semifinalen
Inter-spillerne jubler tirsdag aften, hvor Benfica blev slået med 2-0. Foto: Pedro Nunes/Reuters
Et sprudlende Benfica-hold blev fuldstændig tæmmet af Inter, der vandt det første møde med 2-0 i Lissabon.
Inter nærmer sig semifinalerne i Champions League med en sejr på udebane over Benfica.
De italienske gæster vandt med 2-0 på scoringer fra Nicolò Barella og Romelu Lukaku efter pausen.
Fem minutter inde i anden halvleg sørgede Barella for 1-0-føringen, da han headede et skarpt indlæg fra venstrekanten i mål. I slutfasen omsatte Lukaku et straffespark for hånd på bolden til 2-0.
Dermed sørgede duoen for et formidabelt udgangspunkt forud for næste uges returkamp i Milano.
Det var ellers ventet, at de italienske gæster ville gå en hed aften i møde på Estadio da Luz i Portugals hovedstad.
Benfica sluttede foran Paris Saint-Germain og Juventus i gruppespillet og har til tider vist så stor styrke i denne sæson.
Det var dog svært at få øje på Benficas kvaliteter tirsdag aften, hvor Inter-spillerne kontrollerede løjerne fra start til slut.
Ti minutter efter pausen burde de portugisiske værter måske have udnyttet klumpspil inde foran Inter-målet, men meget mere skabte Benfica-spillerne ikke før en stor chance i overtiden.
I stedet fik Inter mulighed for at cementere sejren fem minutter før slutfløjt, da et indlæg fra højrekanten ramte en Benfica-spiller på hånden. Dommeren pegede på pletten, hvor Lukaku gjorde det til 2-0.
Benfica var uden den skadede Alexander Bah, mens Casper Tengstedt og norske Andreas Schelderup sad på bænken i hele kampen for hjemmeholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned