Inter tager førstepladsen i Serie A med vild 1-0-stime
Interspillerne Geoffrey Kondogbia og Jeison Murillo fejrer den smalle sejr i Torino. Foto: Massimo Pinca/AP/POLFOTO
Massimo Pinca/AP/POLFOTO
For syvende gang i denne sæson vandt Inter 1-0 i Serie A og er nu alene i spidsen for den italienske liga.
12 mål i 12 ligakampe. Det er ikke ligefrem en sprudlende stil, som Inter har lagt for dagen i denne sæson. Ikke desto mindre er det nok til at føre den italienske liga.
Søndag eftermiddag nappede Milano-klubben sæsonens ottende ligasejr, og for syvende gang lød sejrscifrene på 1-0.
Denne gang gik det ud over Torino, som på hjemmebane blev slået med de knebne cifre.
Inter scorede sejrsmålet efter en halv time, da Geoffrey Kondogbia flugtede bolden i mål efter et frispark.
Efter pausen havde Torino flere gode chancer, og holdet følte sig også snydt for et straffespark. Men det lykkedes for Inter at hulle nullet for tredje kamp i træk.
Dermed ligger Inter alene i spidsen med 27 point for 12 kampe. Fiorentina kan komme op på samme antal point søndag aften i tilfælde af sejr ude mod Sampdoria.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned