Inter-træner er vred på spillerne efter nyt nederlag
Frank de Boer havde travlt med at råbe ad sine spillere under Inters kamp mod Sampdoria. Foto: AP/Simone Arveda
AP/Simone Arveda
Frank de Boer undrer sig over, hvorfor hans hold skulle bruge en halvleg til at komme i gang mod Sampdoria.
Det har ikke været helt nemt at sidde på cheftrænerposten hos fodboldklubben Inter i de seneste år.
Og det er det da heller ikke for hollandske Frank de Boer, der i sommer overtog det sædvanligvis ret så varme sæde.
Søndag så han sit hold tabe 0-1 ude til Sampdoria, så Inter har tabt fire af de fem seneste kampe i den italienske Serie A.
- Jeg er meget skuffet, siger Frank de Boer ifølge Football Italia.
- Vi spillede slet ikke i første halvleg. I anden halvleg fik vi vores rigtige fodbold ud, men jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke er i stand til at spille, som vi gerne vil, i over 45 minutter.
- Jeg så ikke et hold med selvtillid til at vinde dueller. I vores analyse før kampen talte vi om dette. Jeg ved ikke, hvorfor så mange af spillerne spillede uden karakter. Jeg var meget vred i pausen.
- Dette er et spørgsmål om mentalitet. Vi har meget kvalitet, men vi kan ikke gøre så meget, når vi viser en mentalitet som i første halvleg, siger Frank de Boer.
Inter er blot nummer 11 i Serie A med 14 point for 11 kampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde