International elitesport strammer reglerne for transkønnede kvinder

Der er blevet pustet yderligere liv i debatten om transkønnede kvinder i elitesport, efter at en række forbund har indført nye regelsæt.

Inden for den seneste uge har internationale sportsforbund i cykling, svømning og rugby introduceret tiltag, som helt eller delvist udelukker transkønnede fra at konkurrere med andre kvinder i elitesport.

Det sker af hensyn til fair konkurrence, mens der i rugby også er tale om et sikkerhedshensyn.

Det Internationale Svømmeforbund (Fina) vil som udgangspunkt ikke lade transkønnede stille op på kvindesiden. I stedet vil det arbejde på at skabe en "åben kategori", hvor transkønnede kan konkurrere med hinanden.

I cykling skal eliteryttere, der skifter køn, fremover gennem 24 måneder vise testosteronniveauer under forbundets tilladte grænse.

Før lød perioden på 12 måneder, mens grænsen for testosteron i blodet er halveret.

Den Internationale Rugby-liga (IRL) har været mere konsekvent. Af sikkerhedshensyn får transkønnede kvinder som udgangspunkt ikke lov til at stille op i organisationens turneringer.

De kontroversielle beslutninger er genstand for en polariseret debat, men i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og foreningen Pan Idræt hersker der nogenlunde enighed:

Tiltagene er mere positive end negative.

- I det store hele tænker jeg, at det er positivt, at de tager stilling. At vi rent faktisk får nogle retningslinjer. Det giver os noget konkret at tale ud fra, lyder det fra formanden for Pan Idræt, Christian Bigom.

Samme holdning deler bestyrelsesmedlem i DIF Rikke Rønholt, som har været med til at udforme DIF's anbefalinger om inklusion af forskellige kønsidentiteter i idræt.

- Jeg byder det meget velkommen, at de her forbund melder ud klart og principielt og ikke ud fra en sag til sag-strategi, for det kan man ikke byde nogen atleter, siger hun.

Begge er dog enige om, at der er plads til forbedringer.

- Jeg synes ikke, at det er alle forbundene, der kommer lige elegant ud af første udkast, lyder det fra Christian Bigom.

- Svømmeforbundet gør det ret godt ved at lave den åbne kategori, for så lukker man ikke nogen ude. Det er en åben dør til at gøre sporten større og mere mangfoldig.

- Det er i hvert fald et bedre forsøg end at sige, at transkvinder ikke må være med, siger formanden og henviser til beslutningen inden for rugby.

Rikke Rønholt er også tilhænger af svømmeforbundets løsning. Blandt andet fordi det giver mulighed for at lette på krav om hormonbehandling.

- Det, der bekymrer mig, er, at der er ganske få, der overvejer, hvad der er sundest for transatleterne. Derfor er jeg tilhænger af den tredje kategori, for så kan vi begynde at sætte os ind i atleterne og finde ud af, hvad der er den optimale behandling for transpersoner.

- Hvordan sikrer vi, at de har det bedst mulige helbred og undgår knogleskørhed, eller at de går for tidligt i overgangsalderen?

- Der er en hel masse bivirkninger ved at tage de her hormoner, som vi kan være med til at skabe mere viden om, lyder det fra Rikke Rønholt.

Hun mener samtidig, at reglerne primært bør gælde på eliteplan.

- Vores vigtigste rolle i DIF er, at vi skal have så mange danskere som muligt ud at dyrke idræt. Vi anbefaler ikke, at de her regler bliver implementeret i breddeidrætten og børnerækkerne. Man skal som udgangspunkt prioritere inklusion, når der ikke er tale om elitekonkurrencer.

Det Internationale Atletikforbund og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har begge givet udtryk for, at de er i færd med at drøfte egne regler for transkønnede.

/ritzau/