Internationalt forbund fjerner bikinikrav i strandhåndbold
Fra 1. januar skal kvindelige strandhåndboldspillere ikke længere være iført bikini. (Arkivfoto) Foto: Ian Walton For Ois/Ioc/Ritzau Scanpix
Ian Walton For Ois/Ioc/Ritzau Scanpix
Det er ikke længere et krav, at kvindelige strandhåndboldspillere skal være iført bikini i kampe.
Et udskældt krav om, at kvindelige strandhåndboldspillere skal være iført bikini, når de spiller kampe, er blevet fjernet.
Det Internationale Håndboldforbund (IHF) opdaterede for nylig de officielle regler og retningslinjer for afviklingen af strandhåndboldkampe. Her fremgår det, at kvinder fremover - ligesom mænd - kan spille i shorts og tanktop.
Kvindernes uniform skal dog modsat mændenes være tætsiddende. De nye regler træder i kraft 1. januar.
Det Norske Håndboldforbund fik i juli en bøde af Det Europæiske Håndboldforbund (EHF), efter at Norges kvindelige strandhåndboldlandshold havde spillet en kamp ved EM iført shorts i protest mod sportens beklædningsregler.
Episoden skabte øget fokus på emnet, og for nylig opfordrede kultur- og sportsministrene i de nordiske lande IHF til at ændre reglerne. Det er altså nu blevet gjort.
Tidligere i år opfordrede Norges håndboldforbund EHF til at arbejde for en ændring af reglerne. Emnet blev derefter diskuteret på en EHF-kongres i april, hvor IHF også var til stede.
Medlemslandene blev enige om at diskutere emnet igen i august, hvor EHF's nyligt sammensatte strandhåndboldkommission skulle holde sit første møde.
På det møde blev der udarbejdet et konkret ændringsforslag til Det Internationale Håndboldforbund (IHF), der formelt er den eneste instans, der kan ændre reglerne på verdensplan.
EHF-præsident Michael Wiederer hilser ændringen af tøjreglerne velkommen.
- EHF sætter pris på IHF's beslutning. Efter beslutningen på EHF-kongressen i april 2021 om at arbejde på et koncept for at ændre uniformreglerne, er EHF's strandhåndboldkommission kommet med adskillige input til IHF angående dette.
- Det er godt at se, at disse input har været under overvejelse, og at ændringer, vi foreslog, bliver implementeret og iværksat, siger han på EHF's hjemmeside.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned