Efter syv sejre i træk i Serie A tabte Milano-klubben søndag meget skuffende 0-1 ude til Lecces bundhold, og nederlaget giver Inter et alvorligt tilbageslag i titelkampen, hvor der nu er ni point op til Juventus på førstepladsen.
Lazio med tyske Miroslav Klose som dobbelt målskytte hoppede med en 3-0-udesejr over Chievo forbi Inter i tabellen, så det nu er Rom-klubben, der er nummer fire.
Hos den anden Rom-klub AS Roma var forsvarsspilleren Simon Kjær plantet på bænken i 1-1-hjemmekampen mod Bologna. Det samme var Daniel Jensen i Novaras 0-2-nederlag til Palermo.
Champions League-deltagerne fra Napoli skuffede igen i ligaen - denne gang med et 2-3-nederlag til Genoa.
Førerholdet fra Juventus spillede lørdag aften og er efter 20 runder fortsat eneste ubesejret hold i Serie A. Lørdagens topkamp hjemme i Torino mod Udinese blev vundet med 2-1 takket være to mål fra Alessandro Matri.
AC Milan på andenpladsen er inden holdets sene søndagskamp hjemme mod Cagliari fire point efter Juventus.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde