Intet fungerede i Lemvig - men hjælpen kom fra Roskilde
En skuffet Pætur Mikkjalsson forlader arenaen i Lemvig. Foto: Thomas Lærke Jensen
Thomas Lærke Jensen
Team Sydhavsøerne fik en kæmpe øretæve på udebane og hiver i den grad efter vejret i 1. division.
I en kamp, der gerne skulle have resulteret i point i Team Sydhavsøernes kamp for at undgå nedrykning, leverede holdet en frygtelig indsats i udekampen mod Lemvig-Thyborøn, der absolut intet havde at spille for.
Kun i ganske få momenter af første halvleg var Team Sydhavsøerne med i kampen, der nærmest blev en opvisning i tekniske fejl og dårlige forsvarsaktioner.
Hvis man i det hele taget kunne kalde defensiven for et forsvar.
Lemvig-Thyborøn løb igennem som det passede dem, og scorede nærmest efter behag bag keepere, der heller ikke fik fat i noget som helst.
Efter 22-16 ved pausen, var der måske en mulighed for at komme tilbage, da scoringsfrekvensen trods alt var høj, men det blev der absolut intet af.
Lemvig-Thyborøn kom hurtigt foran med ni mål, og så var der intet at komme efter for gæsterne, der skiftede ud i slutfasen, men der var intet at gøre på en kulsort dag i det vestjyske.
Lemvig-Thyborøn vandt med hele 41-31.
Men heldet tilsmilede alligevel Team Sydhavsøerne en smule, da Norddjurs, som før spillerunden var et point efter lollikkerne i tabellen, tabte på udebane til Roskilde, der scorede sejrsmålet tre sekunder før tid til 21-20.
Det resultat holder Team Sydhavsøerne over nedrykningsstregen.
Næste kamp for Team Sydhavsøerne er på torsdag på hjemmebane mod FIF.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker