Det var bestemt ikke Team HTC-Columbias dag, da første etape af Tour de France blev kørt søndag.
Hård sidevind, små veje og en hektisk afslutning betød blandt andet, at holdets supersprinter Mark Cavendish ikke fik den etapesejr, som man håbede på.
- Det var jo en nervøs første etape, som vi kender dem i Tour de France. Undervejs sad man bare og håbede på, at det ikke var en af vores ryttere, der ville ryge ned, siger sportdirektør Brian Holm.
Men Columbia-folkene røg ned. Først måtte Adam Hansen en tur i asfalten og brækkede sandsynligvis kravebenet, og da etapen skulle afgøres, gik det ud over Mark Cavendish. Han væltede og nåede derfor ikke med i den afsluttende spurt.
- Da vi hørte, at folk var styrtet, håbede vi selvfølgelig, at det var en fra et af de andre hold. Og da vi hørte, at det var en Columbia-rytter, håbede vi så, at det ikke var Cavendish. Men lidt senere kunne vi høre ham bande og svovle i radioen, og så måtte vi hurtigt lægge en ny plan, siger Holm, der i stedet satsede på, at Mark Renshaw kunne vinde spurten.
Australieren blev dog kun nummer to efter dagens vinder, Alessandro Petacchi, og dermed var HTC-Columbias nedtur fuldendt.
- Det var vel omtrent på det tidspunkt, at vi fandt ud af, at det slet ikke var vores dag, lyder det galgenhumoristisk fra den danske sportsdirektør.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker