Invasionen af Ukraine fjerner listesko og fløjlshandsker

Sanktionerne mod Rusland efter landets invasion af Ukraine er væltet ind i de seneste uger.

Rusland er suspenderet fra international fodbold, Formel 1 har aflyst et grandprix i Sotji, og flere andre sportsgrene fulgte trop med sanktioner.

Omvendt lyder der støtte til Ukraine, og blågule farver fra det ukrainske flag vises frem i solidaritet.

Jens Sejer Andersen, international chef i organisationen Play the Game, ser en ny og anderledes kurs i sportens verden.

- Hidtil har de olympiske idrætter holdt meget lav profil, når nogle af stormagterne foretog militære interventioner, siger Jens Sejer.

Han nævner som eksempler, at der ikke var store protester i idrættens verden over USA's invasion af Irak i 2003 samt Ruslands aggressioner mod Georgien i 2008 og Krim i 2014.

Invasionen af Ukraine får en anden og større opmærksomhed, fordi den rammer et uafhængigt, demokratisk og helt europæisk land, forklarer Jens Sejer.

- Måske har der hidtil været noget dobbeltmoral, når man undlod at påtale Ruslands invasioner og USA's krig i Irak tidligere. Måske er der tale om et nybrud.

- Europa er idrættens kerneland, og derfor har reaktionerne fra mange nationale idrætsorganisationer været voldsomme og haft meget gennemslagskraft.

- Det er et jordskred i international idræt. Vi taler ikke længere om at blande sport og politik, men om at sporten skal forholde sig til krig, siger han.

Rusland er længe blevet behandlet med fløjlshandsker af den olympiske bevægelse på trods af systematisk doping i landet, mener Jens Sejer.

Han vurderer, at invasionen af Ukraine kan få konsekvenser for, hvordan idrætsbevægelsen vil agere i fremtiden.

- Det kan føre til mange og meget komplicerede situationer. For så skal idrætten, hver gang der er væbnet konflikt mellem to lande, tage stilling. Det har man undgået hidtil.

- Det er ikke sikkert, det er ønskværdigt, at vi får en international idrætsbevægelse, der går den ene retning den ene dag og den anden retning den anden dag, og hvor man hele tiden skal diskutere forskellige regionale konflikter, siger han.

Ikke desto mindre er det en debat, der er kommet for at blive, vurderer han.

- Nu har sporten taget et skridt, hvor der ikke er nogen vej tilbage i forhold til at diskutere, hvilke interesser sporten tjener.

- Vi har i flere år diskuteret sportswashing, og om sporten skal stille sine fascinerende begivenheder til rådighed for diktatoriske regimer.

- Den diskussion får et nyt perspektiv, for hvad med Irans og Saudi-Arabiens krigsførelse i Yemen? Hvor trækker sporten grænsen?

- Saudi-Arabien vil gerne købe sig til massiv indflydelse i international fodbold og andre idrætter og konkurrere med Qatar om at være idrættens bedste ven, forklarer Jens Sejer.

Det samme dilemma ser James Dorsey, der er docent i mellemøstlige studier ved det nationale universitet i Singapore, og han langer især ud efter Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

- Internationale sportsorganisationer - inklusiv Fifa - har forbudt ethvert politisk eller religiøst udtryk på sportsbanen. Hvad der er sket nu, er, at de effektivt har set bort fra det i forhold til Ukraine. Hvad med Yemen? Syrien? Libyen?

- Idéen om, at politik og sport kan holdes adskilt, er fiktion. Det er som siamesiske tvillinger uadskilleligt forbundet ved hoften. Den eneste løsning er at anerkende forholdet.

- Fifa har støttet arabisk autokrati i årtier. Vil du kræve dobbeltstandarder? Så er du nødt til at være forsigtig, når du sidder i et glashus, siger James Dorsey til AFP.

Jens Sejer tror, at Ruslands invasion kan føre til en mere kritisk holdning i demokratiske lande over for sportens samarbejde med diktaturstater.

- Det vil styrke idrættens troværdighed. Idrætten slår sig op på at repræsentere ædle humanistiske værdier som fred i verden, dannelse af ungdommen og den enkeltes frie udfoldelse mod dygtiggørelse og perfektion.

- Det rimer vældig godt på menneskerettigheder, men ikke særligt godt på den undertrykkelse, der finder sted i mange af de lande, der investerer formuer i sporten, påpeger Jens Sejer.

/ritzau/