Investorer pumper flere millioner ind i Lyngby
Lyngby reddede livet i Superligaen efter et stort forår. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ejerkredsen Friends of Lyngby tilfører superligaklubben 10 millioner kroner.
Efter et succesfuldt forår sikrede Lyngby sig endnu en sæson i Superligaen. Og nu får klubben også flere penge i kassen.
Ejerkredsen Friends of Lyngby sørger nemlig for en kapitalindsprøjtning på 10 millioner kroner, skriver Lyngby på sin hjemmeside.
Ifølge medejer Mads Byder blev milliontilførslen vedtaget inden hjemmekampen mod AaB på næstsidste spilledag. Den var således uafhængig af, om klubben ville redde sig i den bedste række.
Pengene skal bruges til "fortsat udvikling af klubben".
- De 10 millioner kroner er et vidnesbyrd om, at valutaen for os ikke alene er resultaterne på banen.
- Vi ejere kigger på det samlede projekt, og den store fremgang med akademiet, sponsorer, tilskuere, samarbejder i regionen og følelsen af, at hele Lyngby er sammen om det, giver os en fantastisk platform til at fortsætte vores udvikling, siger Mads Byder til hjemmesiden.
Friends of Lyngby overtog i 2018 ejerskabet af den dengang økonomisk kriseramte klub. Investorkredsen tæller blandt andre den nuværende Lyngby-spiller Andreas Bjelland.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde