GOG er klar til at starte forfra efter sidste måneds konkurs. Målet er at komme tilbage håndboldligaen i løbet af tre år, og nye investorer får stillet indflydelse i udsigt som bytte for startkapital.
- I det nye selskab skal det være investorerne, der har den bestemmende indflydelse. Derfor er det dem, der udpeger bestyrelsen og dermed sørger for, at klubben bliver drevet ud fra forsvarlige økonomiske rammer, siger Hemming Van, der var en del af den tidligere bestyrelse for GOG Svendborg.
- Det er en lære vi har draget fra konkursen, siger han.
Hemming Van blev valgt ind i bestyrelsen i november i forbindelse med et redningsforsøg. Redningsforsøget lykkedes ikke, men på fredag regner han med, at der dannes et nyt eliteselskab, og på torsdag i næste uge vil investorer blive indkaldt til et informationsmøde.
Siden konkursen har tre tidligere GOG-spillere, blandt andre landsholdsspilleren Kasper Nielsen, fortsat deres karrierer hos den ambitiøse 1. divisionsklubben Faaborg HK, der i weekenden besejrede ligeledes ambitiøse AG Håndbold.
Faaborg er blevet nævnt som en mulig samarbejdspartner for GOG, men der er ikke kommet noget konkret i stand.
- Der har været en snak med folk fra Faaborg, men der er ting, der skal afklares i forhold til baglandet. Her 14 dage efter konkursbegæringen kan vi ikke sidde på hænderne og vente. Vi må vise dem, der har støttet op om GOG i årtier, at vi gør noget, siger Hemming Van.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker