IOC: Afhold vinter-OL og få 5,6 milliarder kroner
Der bliver færre og færre byer, der vil afholde OL, så nu åbner Den Internationale Olympiske Komite op for pengepungen. Foto: Scanpix/Eric Feferberg
Scanpix/Eric Feferberg
Den Internationale Olympiske Komite (IOC) vil nu skyde store beløb efter byer, der vil afholde vinter-OL.
Der er ikke rift om at blive værtsby for De Olympiske Lege, så nu vil Den Internationale Olympiske Komite (IOC) smide milliarder i puljen til den by, der bliver vært for vinter-OL i 2026.
Det var kun kinesiske Beijing og Almaty i Kasakhstan, der bød på at blive vært for vinter-OL i 2022, og det er for få, mener IOC, som nu åbner op for pengepungen.
- IOC vil bidrage til organiseringen af OL, og det er i form af 925 millioner dollar (Cirka 5,6 milliarder kroner, red.), og det har vi fortalt til 2026-byerne, siger IOC-direktør Christophe Dubi.
Sion i Schweiz, Stockholm i Sverige, Calgary i Canada og Sapporo i Japan formodes at undersøge mulighederne for at byde på legene i 2026.
Fra USA er Salt Lake City, Denver og Reno-Tahoe mulige bud, men deres interesse kan også først komme til legene i 2030.
Vinter-OL afholdes i år i Pyeongchang i Sydkorea, og i 2022 afholdes det i Beijing i Kina.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker