IOC afviser eksperters opfordring til en aflysning af OL
OL i Tokyo afvikles efter planen fra 23. juli til 8. august, men en aflysning kan være den sikreste mulighed, mener en gruppe britiske læger. Foto: Issei Kato/Reuters
Issei Kato/Reuters
Der kommer styr på coronareglerne til OL, forsikrer IOC efter skarp kritik fra en gruppe britiske læger.
Overvej kraftigt en aflysning af OL i Tokyo.
Det var opfordringen fra en gruppe læger i en artikel i det medicinske tidsskriftet The New England Journal i sidste uge.
- Med under to måneder, til faklen bliver tændt, kan en aflysning af legene være den sikreste mulighed, lyder det blandt andet i artiklen.
Den Olympiske Komité (IOC) kritiserer den konklusion i en mail til norske Dagbladet og lover, at der bliver arbejdet på coronareglerne.
- Artiklen er baseret på gammel og ufuldstændig information. Vi har taget hånd om flere af de punkter, de henviser til, skriver IOC og fortsætter:
- Vi samarbejder med en række partnere for at gøre reglerne så gode som mulige. Det gælder både den japanske regering, uafhængige eksperter og organisationer for hele verden.
De britiske læger peger i deres artikel blandt andet på, at under fem procent af den japanske befolkning er vaccineret, og derudover stiller de generelt spørgsmålstegn ved IOC's retningslinjer.
- Vi mener ikke, IOC's ønske om at arrangere OL er baseret på den videnskab, der er tilgængelig per dags dato, skriver lægerne.
IOC anslår, at mindst 75 procent af atleterne ved OL vil være vaccineret inden legenes start.
For omkring to uger siden bragte det japanske medie Asahi Shimbun en meningsmåling, der viste, at 43 procent af den japanske befolkning ønsker OL aflyst, mens yderligere 40 procent mener, at legene bør udsættes igen.
En forening, der repræsenterer 6000 læger i Tokyo, opfordrede kort efter til en aflysning af OL.
Der er åbningsceremoni ved OL den 23. juli.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker