IOC bakker Wada op: Uheldigt at ødelægge dopingbeviser
Den internationale olympiske komité (IOC) begræder, at retten i Madrid har bestemt, at dopingbeviserne i retssagen mod lægen Eufemiano Fuentes skal destrueres.
Politiet har beslaglagt omkring 200 blodposer fra sportsfolk, som nu risikerer at slippe for en dopingstraf.
- Det er uheldigt, at de beviser, der er blevet brugt i denne sag, ikke bliver udleveret til antidopingmyndighederne, så kampen mod doping kan blive styrket, meddeler IOC i en udtalelse.
- Vi fordømmer alle, der har hjulpet atleter med at få en unfair fordel gennem doping.
IOC er dermed helt på linje med det internationale antidopingagentur, Wada, der i øjeblikket overvejer, om man skal appellere rettens afgørelse for at få fingre i Fuentes' mange blodposer.
Flere sportsfolk har været kunder hos den spanske læge, der stod i centrum for den store dopingsag Operacion Puerto.
Fuentes fik tirsdag et års betinget fængsel for at forbryde sig mod folkesundheden.
Wada har frem til den 17. maj til at appellere dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker