IOC-boss har sympati for OL-guldvinder efter CAS-dom
Præsident for Den Internationale Olympiske Komité Thomas Bach siger, at IOC respekterer CAS' beslutning. (Arkivfoto) Foto: Denis Balibouse/ReutersDenis Balibouse/Reuters
Præsident for Den Internationale Olympiske Komité Thomas Bach kalder Caster Semenya-sagen for meget ømtålelig.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité, Thomas Bach, føler sympati for den sydafrikanske løber Caster Semenya, efter at hun onsdag tabte en sag ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS).
Det siger han i forbindelse med en generalforsamling lørdag ved Den Australske Olympiske Komité (AOC) ifølge nyhedsbureauet AP.
- For det første må jeg sige, at jeg har sympati for Caster Semenya i forhold til beslutningen.
- Når det er sagt, så er dette emne ekstremt kompliceret. Det har markant indflydelse, det er et etisk spørgsmål, det påvirker fair play i konkurrencer, så det er meget ømtåleligt, og det er ekstremt svært at sikre retfærdighed for alle parter, siger han.
Onsdag slog CAS fast, at Det Internationale Atletikforbund (IAAF) gerne må have regler om, at kvindelige mellemdistanceløbere med et højt niveau af mandlige kønshormoner medicinsk skal sænke deres testosteronniveau, hvis de vil konkurrere på eliteplan.
Annonce
Semenya har et medfødt højt niveau af mandlige kønshormoner, og hun ser regelændringen som et IAAF-forsøg på at bremse hendes suverænitet. Derfor prøvede hun sagen ved CAS, men tabte.
Thomas Bach siger, at IOC respekterer CAS' beslutning.
- Men fra et menneskeligt synspunkt har jeg sympati for hende (Semenya, red.), siger han.
Fra talerstolen ved AOC's generalforsamling talte Bach blandt andet om diskrimination, som Semenya mener, at sagen handler om.
- I olympisk sport er alle mennesker lige uanset race, køn, seksuel orientering, kulturel baggrund eller politisk overbevisning. Derfor står vi fast mod diskrimination af enhver slags, sagde Bach lørdag.
IAAF's regler om hormonmedicin træder først i kraft 8. maj. Derfor kunne Semenya fredag deltage i et Diamond League-stævne i Doha.
Der beviste hun sin suverænitet ved overlegent at vinde kvindernes 800-meterløb.
Efterfølgende sagde hun, at hun ikke har tænkt sig at efterleve IAAF's regler og tage medicin for at sænke sit testosteronniveau.
- Ingen skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Hvis nogen vil stoppe mig, er det deres problem, ikke mit, sagde hun ifølge AFP.
Caster Semenya vandt syverænt i kvindernes 800-meterløb fredag ved et Diamond League-stævne i Doha. Foto: Ibraheem Al Omari/ReutersIbraheem Al Omari/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker