IOC-boss: Ungdommen skal lære af Lance Armstrong
Den vanærede amerikanske eks-cykelrytter Lance Armstrong skal fremover være et godt eksempel for den næste generation af ryttere.
Det siger Jacques Rogge, præsident for den internationale olympiske komité (IOC), i et interview med nyhedsbureauet AFP.
- Hvis han angrer, som det så ud til, at han gjorde i interviewet, ville det være et godt eksempel for de unge ryttere, siger Rogge med henvisning til sidste uges Armstrong-interview, hvor talkshow-ikonet Oprah Winfrey var spørgeren.
41-årige Armstrong tilstod i interviewet at have dopet sig til sine syv sejre i Tour de France fra 1999 til 2005.
- Armstrongs historie er meget trist, men vi skal se dette som en mulighed, lyder det fra Rogge.
Som følge af en rapport sidste år fra det amerikanske antidopingagentur (Usada) var Armstrong inden interviewet blevet frataget sine syv Tour-triumfer.
Desuden skal Armstrong også aflevere sin OL-bronzemedalje fra legene i 2000 i Sydney tilbage. Medaljen var vundet i enkeltstart.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker