IOC fordømmer OL-chefs sexistiske udtalelse
Yoshiro Mori har undskyldt for at tale nedsættende om kvindelige medlemmer i bestyrelser. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Det var i strid med IOC's værdier, da chefen for Japans OL-organisationskomité talte nedsættende om kvinder.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) finder det "absolut upassende", at chefen for Japans OL-organisationskomité, Yoshiro Mori, i sidste uge udtalte sig nedsættende om kvindelige medlemmer i bestyrelser.
- Hvis vi øger antallet af kvinder i bestyrelsen, så er vi nødt til at være sikre på, at deres taletid bliver delvist begrænset. De har svært ved at standse, og det er irriterende, sagde Mori på mødet ifølge avisen Asahi.
Den udmelding falder IOC for brystet.
- De nylige kommentarer fra Tokyo 2020-præsident Mori var absolut uhensigtsmæssige og i modstrid med IOC's forpligtelser og reformerne af den olympiske dagsorden fra 2020, lyder det i et statement fra IOC tirsdag.
IOC understreger, at ligestilling er et stort fokuspunkt.
- I løbet af de seneste 25 år har IOC spillet en vigtig rolle for at fremme kvinder i og gennem sport, og det vil fortsat være det ambitiøse mål.
- Mangfoldighed er mere end nogensinde før en grundlæggende værdi, som vi skal respektere, lyder det.
IOC noterer sig, at Mori har undskyldt for sin udtalelse. Han har dog ikke i sinde at forlade sin post, men i sidste uge erkendte han, at det kunne blive nødvendigt, hvis presset på ham voksede.
- Jeg mener, at jeg er nødt til at opfylde mine forpligtelser (som præsident for organisationskomitéen, red.), men jeg kan blive nødt til at trække mig, hvis opfordringerne til det tager til i styrke, sagde han ifølge avisen Mainichi.
Det udsatte OL skal afvikles fra 23. juli til 8. august.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned