IOC: Frikendte russiske atleter er i spil til vinter-OL
I alt 15 russere kan komme til OL, efter de i første omgang var blevet udelukket.
13 russiske atleter og to trænere er kommet i spil til deltagelse ved vinter-OL i Pyeongchang.
Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lørdag.
En talsmand siger, at et særligt panel skal overveje deres sager hver for sig.
Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har ophævet 28 russeres livstidskarantæne fra OL. Afgørelsen betyder, at deres resultater fra vinter-OL i Sotji i 2014 ikke længere er annulleret.
Af de 28 frifundne er de 13 ikke længere aktive, oplyser IOC.
Med frifindelsen fulgte krav fra Rusland om at få atleterne med til vinter-OL, som begynder 9. februar. Det krav tager IOC nu op til overvejelse.
- Vi vil kigge individuelt på hver af disse atleter, før vi træffer en beslutning, siger IOC-talsmand Mark Adams lørdag.
Han tilføjer, at beslutningen bliver truffet før OL's åbningsdag, og at IOC stadig forbeholder sig retten til at appellere CAS' beslutning.
Efter rapporter om omfattende dopingsnyd i Rusland idømte IOC's disciplinærkomité 43 russiske atleter livstidskarantæne og udelukkede Rusland fra at deltage ved vinter-OL.
CAS frikendte siden de 28 af atleterne med henvisning til manglende beviser.
Yderligere 11 russere fik delvist medhold i deres appel.
De 11 atleter fik ophævet deres livstidskarantæne, men CAS besluttede samtidig, at de 11 russere ikke får lov til at stille op ved det kommende vinter-OL i Pyeongchang.
En lang række russiske atleter står til at konkurrere under neutralt flag i Pyeongchang.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet