IOC kigger på Lance Armstrongs OL-medalje
Den amerikanske cykelrytter Lance Armstrong, som har fået frataget sine syv Tour de France-titler fra 1999 til 2005 på grund af sin meget omtalte dopingdom, risikerer at miste endnu mere.
Nu er fokus rettet mod Armstrongs OL-bronzemedalje fra legene i 2000 i Sydney.
Her vandt Armstrong bronze i enkeltstart, men den internationale olympiske komité (IOC) åbner en sag mod amerikaneren, fortæller IOC til nyhedsbureauet Reuters.
IOC vil undersøge, om Armstrong skal aflevere medaljen tilbage som følge af dopingdommen.
Armstrong, der nu er pensioneret cykelrytter, fik sin dopingdom i sidste måned. Det var en 1000 sider lang rapport fra det amerikanske antidopingagentur (Usada), som fældede en af sportens allerstørste stjerner.
I rapporten står flere af Armstrongs tidligere holdkammerater frem og fortæller, hvordan de og Armstrong dopede sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker