IOC lover benhård dopingjagt ved Sochi-OL
Idrætsudøvere, der vil skyde illegal genvej til store præstationer ved vinter-OL i Sochi, gør klogt i at kigge sig over skulderen.
I hvert fald varsler den nye præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, at antallet af dopingtest vil vokse med 57 procent i forhold til Vancouver-legene for fire år siden.
- Vi kan sige klart, at både med hensyn til kvantiteten og til kvaliteten bliver det det hårdeste antidopingprogram, vi nogensinde har haft ved olympiske vinterlege, siger IOC-præsident Thomas Bach ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Testene vil være endnu mere målrettede, og der vil være flere test før starten på konkurrencerne, for det er der, de fleste dopingovertrædelser finder sted, siger den tyske IOC-præsident.
I alt 1269 dopingprøver vil blive taget, før konkurrencerne går i gang, hvilket er over 400 flere end for fire år siden.
- Det er det bedste bevis på, at vi mener det alvorligt, for på den ene side skal du udtrykke en nultolerance-politik, og på den side skal du også følge det op med fakta, siger Thomas Bach.
Vinter-OL i Sochi afvikles 7.-23. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde