IOC: OL-udskydelse koster op mod 5,5 milliarder
OL bliver næste år afholdt fra 23. juli til 8. august. (Arkivfoto) Foto: Denis Balibouse/Reuters
Denis Balibouse/Reuters
IOC har afsat 5,5 milliarder danske kroner til at dække udgifterne i forbindelse med udskydelsen af OL.
Udskydelsen af OL til næste sommer bliver en særdeles dyr fornøjelse for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
IOC har afsat 5,5 milliarder danske kroner til at dække udgifterne i den forbindelse.
Det siger præsident Thomas Bach torsdag ifølge flere internationale nyhedsbureauer.
- Vi forventer, at vores del af organiseringen af det udskudte OL i Tokyo vil koste op mod 5,5 milliarder, siger han ifølge Reuters.
Cirka 4,5 milliarder vil blive brugt til selve planlægningen af næste års lege, mens resten vil gå til nationale forbund og olympiske komitéer, lyder det.
Beløbet dækker ikke de udgifter, som de japanske arrangører og den japanske regering har i forbindelse med udskydelsen.
IOC valgte i marts at udskyde dette års OL på grund af coronapandemien. Legene skal nu afholdes fra 23. juli til 8. august 2021.
Thomas Bach ville torsdag ikke tage stilling til, om legene kan blive udskudt yderligere, hvis der næste år ikke er tilstrækkeligt styr på udbruddet af coronavirus.
- Vi arbejder lige nu, på at OL i 2021 bliver en succes, og at det bliver afholdt på en sikker måde for alle deltagende, siger IOC-præsidenten.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker