Det var til at se, at det var en verdensmand, der landede i lufthavnen i Kastrup tirsdag aften klokken 19. Bredskuldrede bodyguards eskorterede præsidenten for den internationale olympiske komité (IOC), Jacques Rogge, da belgieren kort efter sin ankomst i lufthavnen indfandt sig på Hotel Marriott til pressemøde forud for IOC-topmødet.
- Jeg er glad indtil videre, men jeg kan først evaluere efter den sidste dag. Det siger jeg altid, også til OL. Det er først slut, når den sidste atlet har forladt den olympiske by efter afslutningsceremonien, siger Jacques Rogge, som fulgtes til hotellet med formanden for Danmarks Idræts-Forbund, Niels Nygaard.
Værten for de olympiske lege i 2016 skal findes den 3. oktober på IOC's kongres, men derudover holder komitéen også sin årlige session. Jacques Rogge har tiltro til, at arrangementet i København kommer til at forløbe godt.
- Jeg vil snakke med Kai Holm (afgået dansk IOC-medlem, red.) og Niels Nygaard på sidstedagen af topmødet, men jeg er da ret overbevist om, at jeg til den tid vil kunne sige; "well done", siger Jacques Rogge.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker