IOC truer med at droppe boksning på OL-programmet
"Super Brian" boksede en bronzemedalje hjem ved OL i Barcelona i 1992. Foto: Scanpix/Keld Navntoft
Scanpix/Keld Navntoft
IOC er utilfreds med ledelsen i forbundet bag amatørboksning. Derfor er boksning oppe til OL-overvejelse.
Boksning kan have været på det olympiske program for sidste gang.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) truer med at udelukke sportsgrenen fra OL i Tokyo i 2020 efter at have åbnet en undersøgelse om mulig matchfixing i sporten under OL i Rio i 2016.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
IOC's eksekutivkomité har også frosset alle kommende betalinger til Det Internationale Amatørbokseforbund (AIBA), hvis midlertidige præsident er udpeget som en central figur i en sag om økonomisk kriminalitet.
Eksekutivkomitéen er utilfreds med ledelsen i AIBA, amatørboksedommere og de antidoping-problemer i sporten, som sidste år blev beskrevet i en rapport.
- IOC forbeholder sig retten til at se på, om boksning skal være en del af programmet ved ungdoms-OL i Buenos Aires i 2018 og ved sommer-OL i Tokyo i 2020, meddeler IOC.
AIBA mener, at forbundet er på vej i den rigtige retning og beder om forståelse for, at det tager tid.
- Det er en ekstremt skuffende melding for os, fordi vi håbede, at IOC's eksekutivkomité ville have forståelse for, at processen for at implementere en række tiltag tager tid, lyder det fra forbundet.
Boksning kom på det olympiske program i 1904, og bortset fra legene i Stockholm i 1912 har sporten været på programmet ved hvert sommer-OL siden dengang.
Danmark har gennem tiderne vundet 12 OL-medaljer i boksning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde