IOC udelukker Ruslands sportsminister fra OL
Vitaly Mutko og hans embedsmænd i sportsministeriet er ikke velkomne ved OL, siger IOC.
Den russiske sportsminister, Vitaly Mutko, får ikke adgang til de olympiske lege i Rio de Janeiro i august.
Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i kølvandet på mandagens uafhængige Wada-rapport om doping i russisk idræt.
- IOC har tirsdag udelukket Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, og andre embedsmænd i ministeriet fra at deltage i Rio-legene efter afsløringen af et statsstyret dopingprogram, skriver IOC i en meddelelse.
- IOC udsteder ingen akkrediteringer til embedsmænd fra det russiske sportsministerium eller andre personer, der bliver nævnt i den uafhængige rapport, til de 31. olympiske lege i Rio 2016, lyder det.
Vitaly Mutko er samtidig ude i russiske medier for at skyde påstanden om et statsstyret dopingprogram ned.
- Jeg gentager, at der ikke er noget statsstyret dopingprogram i Rusland, siger sportsministeren til nyhedsbureauet Interfax.
Mutko tilføjer, at han håber, at IOC vil træffe en "rationel" beslutning om russiske idrætsudøveres deltagelse ved OL i Rio. IOC afsøger i øjeblikket de juridiske muligheder for en kollektiv udelukkelse af russiske sportsfolk.
OL i Rio begynder 5. august.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker