Iransk tilbud til Qatar: Vi vil gerne huse VM-hold i 2022
Irans sportsminister, Masud Soltanifar (til venstre), ser gerne, at VM i Qatar også smitter lidt af på Iran. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Irans sportsminister nævner tre områder i landets sydlige del som mulige hotelområder til VM-hold i 2022.
Iran kan komme til at huse flere fodboldstjerner i forbindelse med VM om fire år i Qatar.
Irans sportsminister, Masud Soltanifar, har tilbudt Qatar at stille store områder til rådighed for de mange landshold, der skal kæmpe om VM-titlen. Qatar overvejer nu tilbuddet.
- Vi kan hjælpe med træningslejre op til VM. Vi har områder, der klimatisk minder meget om Qatar, siger Masud Soltanifar til iransk tv.
Han peger helt konkret på øerne Qyrs og Qeshm samt byen Arvand - alle i den sydlige del af Iran.
Hvis Qatar accepterer tilbuddet, vil det give en økonomisk indsprøjtning til Iran, der i øjeblikket er præget af, at USA's præsident, Donald Trump, vil isolere landet.
Chefarrangøren for VM i Qatar, Hassan al-Thawadi, fortæller, at Qatar har modtaget mange forespørgsler fra lande, der vil hjælpe med at huse de forskellige VM-hold.
- Intet er besluttet endnu, og diskussionen pågår fortsat, siger han.
Qatars oprindelige VM-bud indeholdt planer om at brede turneringen til andre steder i Golfen.
Men forholdet til flere lande i området er anstrengt, efter at Saudi-Arabien, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain i 2017 indførte en handelsboykot mod Qatar.
Det skete blandt andet fordi, at de mente, at Qatar havde lidt for tætte bånd til Iran.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker