Det var en tydeligt irriteret Morten Olsen, der på det danske landsholds pressemøde forud for kampen mod Holland blev stillet spørgsmål om Nicklas Bendtners skade.
- Lad os afslutte det tema. Jeg har sagt det, der er at sige om det. Der er ikke mere at sige om det, vrissede Olsen, da det tredje spørgsmål på pressekonferencen drejede sig om Bendtner.
Forud for det havde han slået fast, at der ikke er noget positivt nyt at berette om Arsenal-angriberen.
- Som situationen er lige nu, så kan Nicklas Bendtner absolut ikke spille, lød det fra Morten Olsen.
Tidligere på søndagen havde den hollandske landstræner sagt, at han bestemt regner med, at Bendtner spiller. Til det sagde den danske landstræner:
- Jeg forventer, at Robben spiller.
Der er i løbet af weekenden dukket nye skadesproblemer op for danskerne. Således kunne Morten Olsen i forbindelse med pressekonferencen fortælle, at både Daniel Jensen og Jon Dahl Tomasson har fået skader, som gør dem tvivlsomme til kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker