Irsk sprinter slutter sig til danskertrio på succeshold
Sam Bennett vandt to Vuelta-etaper i 2019. (arkivfoto) Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Sam Bennett skal køre med Michael Mørkøv, Kasper Asgreen og Mikkel Frølich Honoré hos Deceuninck-Quick Step.
Fremtiden er på plads for den stærke irske sprinter Sam Bennett. Den 29-årige rytter har skrevet under på en toårig kontrakt med det sejrsvante mandskab Deceuninck-Quick Step.
Det oplyser det belgiske hold på sin hjemmeside.
Bennett har været fri på markedet, efter han for en måned siden fik opløst sin kontrakt hos Bora, der ved den lejlighed berettede, at "det er blevet sværere og sværere at afstemme holdets og rytterens mål".
- Jeg er meget glad for at skrive kontrakt med Deceuninck-Quick Step, som jeg havde plakater hængende med på væggen, da jeg var barn.
- Jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive god nok til at køre for holdet, så det er en drøm, der går i opfyldelse, så jeg kan ikke vente med at komme i gang med at køre for holdet, siger Sam Bennett til hjemmesiden.
Hos Deceuninck-Quick Step bliver Bennett holdkammerat med danskerne Michael Mørkøv, Kasper Asgreen og Mikkel Frølich Honoré.
Holdet tæller stjerner som Julian Alaphilippe, Philippe Gilbert og Zdeněk Stybar. Desuden er sprinteren Elia Viviani på kontrakt.
Bennett vandt tidligere i år to etapesejre i Vuelta a España. Sidste år vandt han tre etapesejre i Giro d'Italia.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker