Isens mester får ram på topholdet Odense
Esbjerg vandt ude over Odense i Metal Ligaen fredag aften. (Arkivfoto) Foto: Polfoto/Jan Korsgaard
Polfoto/Jan Korsgaard
Esbjerg kunne rejse hjem fra Odense med 3-2-sejr efter straffeslag i Metal Ligaen fredag aften.
Odense Bulldogs soler sig i toppen af Metal Ligaen indtil videre i denne sæson, men fredag aften måtte Odense hjemme se sig besejret af Esbjerg Energy.
Mesterholdet vandt 3-2, efter at der skulle straffeslag til at finde en vinder, og dermed hentede Esbjerg sin anden sejr i træk i ligaen, mens Odense fik brudt en mindre stime efter tre sejre i træk.
Odense ligger stadig på andenpladsen i ligaen med 66 point, mens Aalborg Pirates topper med 74 point for en kamp mere.
Esbjerg ligger på ottendepladsen med 49 point efter 34 kampe.
Gæsterne kom i front efter syv minutters spil, da Jared Knight bragte gæsterne foran 1-0.
Hjemmeholdet slog dog tilbage og udlignede til 1-1 fem minutter inde i anden periode ved Robin Sterner, men seks minutter senere var det igen Esbjerg der kom i front.
Ryan Martindale øgede til 2-1, og den føring holdt helt frem til næstsidste minut af opgøret, hvor hjemmeholdets Rasmus Bjerrum sikrede 2-2 og dermed forlænget spilletid.
De ekstra fem minutter bød ikke på scoringer, og dermed måtte holdene ud i straffeslag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker